Håndboldspilleren Mikkel Hansen tweeter ofte om sine bedrifter rundt i verden, og personligt har jeg længe glædet mig til at høre om hans fortælling af OL-2012. Men hvad må han egentlig fortælle, og hvordan skal han gøre? IOC har nemlig lavet et meget stramt reglement, og de holder et fast greb om de mange sportsatleter.
IOC, International Olympic Committee, offentliggjorde i denne uge, at brugen af de sociale medier under det kommende 2012-OL i London vil have udførlige stramme regler, hvilket vil sige, at sportsudøverne kun må lave beretninger i dagsbogsform samt kun skrive i ’jeg-person’. Sportsudøverne må derfor ikke uploade egne videoer. Dog må de gerne poste billeder – men kun med dem selv på eller med samtykke fra andre på billedet.
Begrundelsen er, at det kun er de 25.000 akkrediterede mediefolk, som skal vise de levende billeder fra OL, og samtidig at OL-byen, hvor sportsatleterne bor, skal være mediefri zone. IOC ønsker at værne om deres sponsorer og tv-rettighedshavere, som det hedder sig, og forsøger således på en meget nonchalant måde at holde de mange medvirkende personer i kort snor. De har endda varslet, at overholder man ikke deres regler, så kan man i værste fald blive smidt ud af OL.
Sig mig lige engang, hvilket årti lever IOC i?
Vi kan hurtigt blive enige om, at sportsjournalisterne virkelig er blevet dygtige og gør meget for at synliggøre og berette om begivenhederne, som de står midt i. De tweeter og poster på Facebook - både på deres åbne profil og virksomhedens egen page. TV2 er et glimrende eksempel på denne synliggørelse, idet de virkelig har skruet op for blusset til bl.a. kvindernes kommende VM i Brasilien. Værten Thomas Kristensen er dagligt aktivt på sin twitterprofil, og det samme er Stine Bjerre Jørgensen, foruden at de også hyppigt anvender Facebook. Samtidig har TV2 også lanceret en håndbold-app, hvor man kan følge spillernes kampe og rapporteringer af spillernes ve og vel fra hele VM.
På samme måde kan den enkelte atlet være med til at tilføre eventet en god portion personlig fortælling og vurdering af hele arrangementet. Dette er allerede ved at blive udbredt fænomen i håndbold-verdenen, hvor storspillere som Mikkel Hansen tweeter på Twitter om busturen til den kommende kamp. Eller hvor den unge profil Mads Larsen fortæller sin historie om U-21 VM nede fra Grækenland inde på pagen ’Mere Harpiks’.
Vi er nu tilbage til OL 2012 og de mange faste regler. Jeg har kun et spørgsmål: HVORFOR? Mediefolkene gør et super godt arbejde i deres beretning, MEN de vil aldrig kunne fortælle den samme historie, som en sportsudøver ville kunne ved en personlig video. Den personlige dagbogsblog er selvfølgelig vigtig, men i forhold til at vi snart lever i 2012 og dagligt oplever en massiv udvikling af de sociale platforme, så holder det ikke kun at lade medieverdenen føre de levende billeder. Samtidig kan det medføre, at sportsatleterne vil blive så bange for en udvisning af OL, at de slet ikke tør poste eller tweete, fordi de er i tvivl om billedets motiv eller om deres post nu kan anerkendes som personligt nok.
Vi må håbe, at IOC til det næste OL 2016 i Rio de Janeiro har fået øjnene op for, hvad de sociale medier kan tilføre deres store event fortalt af sportsatleterne selv – og uden at der er lagt bånd på dem.
